- ANNONCE -
Hjem Populært PGA Tour Carlos Ortiz vandt Vivint Houston Open

Carlos Ortiz vandt Vivint Houston Open

Carlos Ortiz vandt Vivint Houston Open foran Hideki Matsuyama og Dustin Johnson. Han er den blot tredje spiller fra Mexico, som vinder på PGA Tour. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

Inden finalerunden førte Sam Burns i -9 foran Jason Day og Carlos Ortiz i -8 på Memorial Park, som var vært for PGA Tour for første gang siden 1963. En offentlig bane, hvor greenfee i weekenden er 38 $ svarende til 240 danske kroner.

De tre spillede sammen i førerbolden, og her var Carlos Ortiz bedst med en runde i -5, hvilket gav ham sejren i -13 foran Hideki Matsuyama og Dustin Johnson i -11, mens Talor Gooch blev nr. 4 i -9.

Dustin Johnson spillede sin første turnering siden US Open, da han har været smittet med COVID-19.

Brooks Koepka og Sepp Straka delte 5. pladsen i -8, mens Mackenzie Hughes, Tyrrell Hatton, Sam Burns og Jason Day delte 7. pladsen i -7.

Shane Lowry blev nr. 11 i -6, Francesco Molinari og Viktor Hovland nr. 15 i -5, Tony Finau nr. 24 i -3 og Padraig Harrington nr. 32 i -1.

Vandt tre gange på Web.com Tour i 2014

Det var 29-årige Carlos Ortiz’ første sejr i på PGA Tour i turnering nr. 118. Han blev professionel i 2013, og kom på Web.com Tour (nu Korn Ferry Tour) via Tourskolen.

I 2014 vandt han i sin rookie sæson tre turneringer på Web.com Tour, og kvalificerede sig dermed til PGA Tour.

Carlos Ortiz er den blot tredje spiller fra Mexico, som vinder på PGA Tour. Cesar Sanudo var den første med sejr i Azalea Open Invitational 1970, mens Victor Regalado vandt Pleasant Valley Classic 1974 og Ed McMahon-Jaycees Quad Cities Open 1978

Vivint Houston Open, resultat

Exit mobile version
X