PopulærtPGA TourCappelen er i top-10 inden finalerunden af Farmers

Cappelen er i top-10 inden finalerunden af Farmers

Sebastian Cappelen faldt lidt tilbage, og er nr. 7 inden finalerunden af Farmers Insurance Open. Han var på en delt førsteplads efter første runde og på 3. pladsen inden weekendens finalerunder. Se højdepunkter fra tredje runde i videoen ovenfor.

De første to runder spillede man skiftevis South og North Course på Torrey Pines, mens finalerunderne spilles på South Course, som skal være vært for US Open 2021.

Cappelen gik tredje runde i -1 efter to birdies og en bogey, hvilket giver ham en delt 7. plads i -8. I finalerunden skal han spille med Patrick Reed og Brandt Snedeker.

Lucas Bjerregaard missede cuttet.

Sebastian Cappelen – Foto: golfsupport.nl
Jon Rahm fører med ét slag – McIlroy kan blive nr. 1 i verden

Med en runde i -7 overtog Jon Rahm førstepladsen i -12, og han er ét slag bedre end Ryan Palmer i -11. Jon Rahm vandt turneringen i 2017, hvilket var hans første af nu tre PGA Tour sejre. Han har vundet seks gange på Europa Touren og senest sæsonfinalen DP World Tour Championship, Dubai i november.

Rory McIlroy, der med en sejr igen vil overtage førstepladsen på verdensranglisten, Sung Kang, Harry Higgs og Cameron Champ deler 3. pladsen i -9.

Sebastian Cappelen deler 7. pladsen med Tyler McCumber, Tony Finay, Marc Leishman, Patrick Reed, Brandt Snedeker og J.B. Holmes.

Tiger Woods fik en flot start med fire birdies på for-ni, men efter et tre-putt for bogey på 11. hul gik han runden i -3, så han deler 14. pladsen i -7 med bl.a. Bubba Watson.

Jason Day er nr. 31 i -4 og Jordan Spieth nr. 42 i -3.

GOLFTV sender direkte. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Farmers Insurance Open, leaderboard

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

5.500 mennesker kiggede forbi på Golfens Dag

Golfens Dag søndag var velbesøgt, og omkring 5.500 var ude og snuse til golfsporten søndag, da 140 klubber åbnede dørene. Det vurderer Dansk Golf Union...

Kvinder: Penge- og pointranglister, 15. april 2024

Svenske Anna Magnusson vandt Terre Blanche Ladies Open, der var sæsonpremieren på LET Access Series. Syv danskere var med, og Fie Olsen blev bedste...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk