Ferie for Alle / Dansk GolfshowCampingformand: Jeg glæder mig helt vildt til Ferie for Alle

Campingformand: Jeg glæder mig helt vildt til Ferie for Alle

Dansk Camping Unions landsformand, Anne-Vibeke Isaksen, kan næsten ikke vente, til det igen er Ferie for Alle-tid, og hun beretter om en skarp og omstillingsparat campingbranche og en fortsat populær ferieform. Ferie for Alle finder sted i MCH Messecenter Herning 24.-26. februar 2023 og præsenterer igen i år en række nyheder inden for camping og outdoor.

Campingområdet på Ferie for Alle breder sig over 31.000 kvadratmeter fordelt på ni haller og er dermed traditionen tro en helt central del af messen. Og det er der flere gode grunde til: Ikke bare fylder de mange campere og campingvogne godt ud i landskabet – ferieformen er også fortsat enormt populær i Danmark.

– De sidste to år er gået over al forventning, så vi står foran en utrolig spændende sæson, hvor spørgsmålet er, om det kan fortsætte. Men fundamentet er godt, for branchen er blevet rigtig god til at tilpasse sig en foranderlig verden, hvilket jo i denne tid er mere nødvendigt end nogensinde, konstaterer landsformand i Dansk Camping Union Anne-Vibeke Isaksen og fortæller om tidens trends og tendenser i campingverdenen:

– Det interessante i øjeblikket er, at vi ude på campingpladserne ser alle typer mennesker – folk af alle aldre og fra alle samfundslag. Vi oplever også en kreativitet, i forhold til hvordan der camperes, og det komplimenterer den klassiske camping rigtig godt. Og forunderligt nok oplever vi en større interesse for at blive fastligger, samtidig med at mange har campingdrømme, der involverer stor eventyrlyst.

Anne-Vibeke Isaksen lever og ånder for rejser i almindelighed og camping i særdeleshed, og derfor er Ferie for Alle et obligatorisk element i hendes kalender – og også i år indfinder hun sig med stor forventningsglæde.

– Jeg glæder mig altid helt vildt til Ferie for Alle. Der er en fantastisk stemning blandt de mange rejselystne besøgende, og jeg glæder mig både til at være vært på Danish Camping Award, møde nye som gamle DCU-medlemmer på DCU’s stand, filme indslag til TV og holde foredrag. Det bliver nogle travle dage, men på den suveræne måde, for jeg elsker bare at inspirere danskerne til at holde ferie, lyder det fra formanden.

Campingnyheder fra toneangivende producenter og forhandlere

Nyhederne står i kø i campingområdet, hvor besøgende blandt andet kan gå på opdagelse i flere nye vogne. Dethleffs kan for første gang præsentere autocamper vans – en nyhed, der også er nomineret til Danish Camping Award. Adria møder op med den nydesignede Altea, som sammenlignet med tidligere modeller er stærkere og vejer mindre, mens Hobby medbringer Maxia-familievogne med multifunktionelle områder. Også Isabella er på pletten og fremviser blandt meget andet et nyt fortelt, der har premiere på Ferie for Alle.

En række campingpladser vil ligeledes være repræsenteret på messen – det gælder eksempelvis Danmarks største campingplads, Nørre Lyngvig Camping, der ligger i første klitrække ud til Vesterhavet ved Hvide Sande og med Ringkøbing Fjord til den anden side. Også repræsentanter fra den femstjernede familiecampingplads Kattegat Strand Camping vil være at møde på messen.

I år skal 12 vindere findes til den prestigefyldte prisuddeling Danish Camping Award, der arrangeres af Camping Outdoor Danmark, Dansk Camping Union og Ferie for Alle. Vinderne af de forskellige priser kåres af en fagjury og et forbrugerpanel og udnævnes på messen fredag.

Ferie for Alle finder sted i MCH Messecenter Herning 24.-26. februar 2023.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nu er Guy Kinnings direktør for European Tour Group

Den 2. april 2024 overtog Guy Kinnings jobbet som direktør for European Tour Group, som bl.a. står bag DP World Tour og Challenge Tour....

33-årig dobbelt LPGA major-vinder indstiller karrieren

33-årige So Yeon Ryu fra Sydkorea indstiller karrieren efter Chevron Championship, der er årets første LPGA major. Den tidligere verdensetter offentliggjorde det for nogle uger...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk