PopulærtDP World TourCallaway er blevet Official Partner på Europa Touren

Callaway er blevet Official Partner på Europa Touren

Callaway har lavet en 5-årig aftale med Europa Touren, så Callaway ejede brands er blevet ny Official Partner på en lang række områder som driver, putter, bolde og tøj.

I den forbindelse har man lavet reklame-videoen ovenfor med en række Callaway spillere heriblandt Thomas Bjørn, Henrik Stenson og Sergio Garcia.

Callaway, Odyssey, OGIO og Travis Mathew

Aftalen gælder Callaway og flere af de underliggende brands, som Callaway ejer: Callaway bliver officiel driver, bold, sko og bag, Odyssey er nu den officielle putter, OGIO den officielle taske/kuffert mens Callaway og Travis Mathew bliver det officielle bane-tøj på Europa Touren.

Som nogle måske har bemærket, kan man på Europa Tourens leaderboards derfor nu se, hvilke spillere der bruger en Odyssey putter. Tidligere var der en markering af, hvem der brugte et specifikt bold-mærke. I tv-dækningen vil der også være et Odyssey putting-leaderboard med forskellig statistik.

På driving rangen ved Europa Tour turneringer vil der være Callaway Chrome Soft bolde.

– Den mest brugte putter og driver på Europa Touren

Callaway blev stiftet af nu afdøde Ely Callaway i 1982, da han købte halvdelen af Hickory Sticks USA, som skiftede navn til Callaway Hickory Sticks USA. I 1984 overtog Ely Callaway hele firmaet, som skiftede navn til Callaway Golf Company i 1988. Callaway blev børsnoteret i 1992 og handles under symbolet ELY.

– Callaway har fortsat en meget stærk og loyal opbakning fra spillere på Europa Touren. Odyssey har været den mest brugte putter gennem mere end 10 år, og Rogue driveren var nr. 1 i 2018. Vi er begejstrede for den nyligt lancerede Epic Flash serie, og ser frem til de mange turneringer og de muligheder, dette nye partnerskag giver, siger Callaway Golf Europe chefen Neil Howie i en pressemeddelelse.

Hos Europa Touren er man naturligvis også glade for det nye samarbejde:

– Vi er glade for at have Callaway som Official Partner de kommende fem år. Det er spændende at lave et nye samarbejde med et brand der ikke blot laver gode golfprodukter, men som også laver unikt og engagerende indhold til golfspillere over hele verden, siger Europa Tour direktøren Keith Pelley.

www.callawaygolf.com og uk.callawaygolf.com

Neil Howie, President og direktør for Callaway Golf EMEA, sammen med Europa Tour direktøren Keith Pelley – Foto: Getty Images

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

28 danske Challenge Tour sejre

24-årige Rasmus Neergaard-Petersen vandt sin første Challenge Tour sejr i Kolkata Challenge. Det var den 28. danske Challenge sejr gennem årene. Efter tre danske Challenge...

Se alle Nicolai Højgaards slag under Ryder Cup 2023

Det er næsten et halvt år siden at Europa og Nicolai Højgaard vandt Ryder Cup 2023, men der bliver fortsat produceret videoer med forskellige...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk