G4D TourBrendan Lawlor vandt The G4D Open, hvor Frederik BC vandt sin række

Brendan Lawlor vandt The G4D Open, hvor Frederik BC vandt sin række

Brendan Lawlor vandt The G4D Open, der er den europæiske major for paragolfere arrangeret af R&A og DP World Tour med opbakning fra EDGA. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor, og læs mere om formatet med 9 forskellige rækker nederst i denne artikel. Daphne van Houten vandt kvinderækken, mens Frederik Brokfelt-Christiansen blev overordnet nr. 5 og vandt sin række.

Efter den 2. af 3. runde havde Brendan Lawlor, der vandt The G4D Open 2023, føringen i +2 foran Thomas Colombel i +3, mens  danske Frederik Brokfelt-Christiansen var nr. 3 i +4.

28-årige Brendan Lawlor gik finalerunden i +1 og vandt i +3 foran Lachlan Wood i +7, mens Juan Postigo Arce og Thomas Blizzard delte 3. pladsen i +8.

18-årige Frederik Brokfelt-Christiansen, der var den yngste i feltet, gik +5 efter en forfærdelig start på runden med to dobbeltbogeys i træk, hvilket gav ham en 5. plads i +9.

Frederik Brokfelt-Christiansen under The G4D Open 2025 – Foto: Matthew Lewis / R&A

Frederik Brokfelt-Christiansen har skoliose, der er en ryglidelse med en skævhed i ryggen. Efter eget udsagn generer det ham dog ikke mens han spiller, men han bliver meget træt efterfølgende. Han er i rækken ST2 (Standing 2), som han vandt i +9 foran Michael Browne i +11.



Brendan Lawlor har det sjældne Ellis–van Creveld syndrom, der er karakteriseret ved, at han ikke er så høj og har korte lemmer, men det hindrer ham ikke i at spille meget god golf.

Den forsvarende mester Kipp Popert, som er WR4GD verdens ranglisten, spiller ikke med efter en operation i foden tidligere på året, men han går caddie for vennen Chris Biggins.

Daphne van Houten vandt  kvinderækken

I kvinderækken delte Jennifer Sräga og den forsvarende mester Daphne van Houten føringen i +27 foran Aimi Bullock i +31 inden finalerunden.

Med en runde i +7 vandt Daphne van Houten i +34 foran Jennifer Sräga i +45, da sidstnævnte brugte 90 slag i finalerunden. Aimi Bullock blev nr. 3 i +48.

Ni rækker baseret på handicap eller særlige behov

Der var 80 spillere fra 20 forskellige lande i G4D Open. A Class med alle 80 er den primære række, der er rækker for herrer og kvinder.

Derudover var alle 80 spillere inddelt i ni forskellige rækker baseret på deres handicap eller særlige behov, og der blev spillet fra fire forskellige teesteder. Nogle står og går, nogle sidder ned mens andre har intellektuelle eller visuelle udfordringer, som er baggrunden for inddeling i de ni rækker. Der var ikke spillere i alle rækker, og selvom der kun var én deltager i en række, så vandt man alligevel.

Alle række-vinderne kan ses nedenfor:

Herrer:

  • A Class: Brendan Lawlor, Irland
  • Intellectual 1: Cameron Pollard, Australien
  • Intellectual 2: Thomas Blizzard, England
  • Standing 1: Juan Postigo Arce, Spanien
  • Standing 2: Frederik Brokfelt-Christiansen, Danmark
  • Standing 3: Brendan Lawlor, Irland
  • Sitting 2: Richard Kluwen, Holland
  • Visual 2: John Eakin, England

Kvinder:

  • A Class: Daphne van Houten, Holland
  • Intellectual 1: Natasha Stasiuk, Canada
  • Intellectual 2: Michelle Lau, England
  • Standing 1: Alessandra Donati, Italien
  • Standing 2: Aimi Bullock, England
  • Standing 3: Daphne van Houten, Holland
  • Visual 1: Mette Havnaas, Norge
  • Visual 2: Charlene Pienaar, Sydafrika

The G4D Open, resultat

Alle række-vindere med Frederik Brokfelt-Christiansen yderst til højre efter G4D Open 2025 – Foto: Matthew Lewis / R&A

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Tre af fire danskere klarer cuttet i US Open – Sam Burns fører

Anden runde af US Open blev forsinket, så 13 spillere mangler at færdigspille de sidste huller. Men det ligger fast at Sam Burns fører,...

Marie Madsen i kvartfinalerne ved The Women’s Amateur

Marie Eline Madsen er videre til kvartfinalerne ved The Women’s Amateur Championship efter et forrygende comeback, mens Benedicte Brent-Buchholz er ude af turneringen. Fredag formiddag...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk