PopulærtDP World TourBjørn i top-10 og Kjeldsen i top-20

Bjørn i top-10 og Kjeldsen i top-20

Open de España føres i +1 inden finalerunden, for spillerne har det meget svært på Valderrama. Thomas Bjørn er i top-10 og Kjeldsen i top-20.

For anden dag i træk var Thomas Bjørn rundt i par, hvilket er meget imponerende. Ikke mindst ovenpå en lang skadespause, og han spiller sin blot tredje turnering i år.

Bjørn var endda -2 efter 15 huller med fem birdies og tre bogey inden han desværre lavede to bogeys på de svære afslutningshuller. Efter første runde i +5 er Bjørn dog kun nr. 9 i den samlede stilling.

Søren Kjeldsen var ganske stabil med en eagle og 14 pars på de første 15 huller, så han var også -2 på runden. En bogey på 16. hul og en dobbeltbogey på 17. hul resulterede dog i en runde i +1, så Kjeldsen er nr. 17 i +7.

Mens Bjørn og Kjeldsen rykkede 15 pladser frem, så faldt Thorbjørn Olesen otte pladser tilbage til en 46. plads i +12, da han gik +5.

En score i +12 efter tre runder lyder måske voldsomt, men cutgrænsen var +9. Inden finalerunden deler Kristoffer Broberg og Roope Kakko sidstepladsen i +19.

Mike Lorenzo-Vera
Mike Lorenzo-Vera

Mike Lorenzo-Vera fører i +1
Mike Lorenzo-Vera var rundt i par efter bl.a. dagens eneste eagle på 17. hul, så han fører i +1 foran Joost Luiten, Martin Kaymer og Andrew Johnston i +2.

Ross Fisher og James Morrison deler 5. pladsen i +3, mens Pep Angles og Pablo Larrazábal er nr. 7 i +4.

Kun to brød par i tredje runde
Alex Noren gik dagens suverænt bedste runde i -3, og rykkede 43 pladser frem til en 9. plads i +5. Den eneste anden spiller som var under par i tredje runde var Joost Luiten på den delte amdenplads.

Rafa Cabrera Bello er nr. 13 i +6, Sergio Garica er nr. 17 i +7 og Andy Sullivan nr. 30 i +10.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte fra Valderrama. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

RC Valderrama Open de España hosted by the Sergio Garcia Foundation, leaderboard

Martin Kaymer
Martin Kaymer

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nanna og Emily er med i årets første LPGA major i Texas

Efter Masters i sidste uge er det nu kvinderne på LPGA, som spiller deres første af fem majors i denne uge. Nanna Koerstz Madsen...

Højgaard er favorit i Den Dominikanske Republik, mens verdenstoppen mødes på Hilton Head

Knap har Scottie Scheffler fået den grønne jakke over skuldrene før verdens bedste spillere igen står over før hinanden. Traditionsrige RBC Heritage er en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk