Challenge TourBenjamin Poke lugter Challenge Tour sejr i Ry

Benjamin Poke lugter Challenge Tour sejr i Ry

Danske Benjamin Poke er kun to slag fra førstepladsen inden lørdagens finalerunde ved Made in Denmark Challenge by FREJA. Også John Axelsen og Martin Leth Simonsen har sejren indenfor rækkevidde.

Benjamin Poke fik en langsom og anonym start på dagens runde ved Made in Denmark Challenge by FREJA, men da han først kom i gang, blev det godt. Poke gik dagens runde i fem under par og i samlet 15 under par er han kun to slag fra førstepladsen. Lørdag kan således give Poke karrierens største sejr.

Rutineret englænder i spidsen efter 61er

Helt i front i 17 under par ligger Calum Hill, Joel Sjöholm, Roope Kakko, Matthew Jordan og Richard Bland. Sidstnævnte Bland, der i årevis har huseret på European Tour, kom fredag tæt på drømmerunden i 59 slag. Den rutinerede englænder brugte blot 61 slag og kravlede således fra cutgrænsen og helt frem på den delte førsteplads.

Flere danskere kan vinde

Den danske amatørstjerne, John Axelsen viste igen fredag stor styrke, og for anden dag i træk var han rundt i 67 slag, fem under par. I samlet 14 under er Axelsen nummer 16 inden inden de sidste 18 huller, og med kun tre slag til de førende spillere, så dufter unge Axelsen også sensationen.

Martin Leth Simonsen gik dagens 18 huller i tre under par. De gunstige betingelser i Ry gjorde dog, at Simonsen rykkede den forkerte vej i stillingen. Inden lørdagens finalerunde er nordjyden 13 under par og nummer 24.

Anders Emil Ejlersen og Martin Ovesen er også klar til lørdagens finalerunde. Begge spillere ligger i 11 under par og er selvom de ligger langt tilbage i stillingen, så kan de stadig nå et topresultat. Den nykårede amatør-danmarksmester, Anders Emil Ejlersen er nu eneste tilbageværende Silkeborg Ry spiller, og vil helt sikkert trække nogle tilskuere lørdag.

Afsked med yderligere tre danskere

Tredje runde blev endestationen for Mark Haastrup, Oliver Hundebøll Jørgensen og August Thor Høst, da kun de 45 bedste professionelle går videre til lørdagens finalerunde. Især Hundebøll og Høst kan dog være stolte over indsatsen, mens Mark Haastrup – med tanke på sine tidligere meritter – vil være skuffet over dagens exit.

Du kan se stillingen ved Made in Denmark Challenge by FREJA her.

HUSK, at der er gratis adgang lørdag i Ry. Måske vi får en ny dansk vinder af Made in Denmark Challenge by FREJA.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

33-årig dobbelt LPGA major-vinder indstiller karrieren

33-årige So Yeon Ryu fra Sydkorea indstiller karrieren efter Chevron Championship, der er årets første LPGA major. Den tidligere verdensetter offentliggjorde det for nogle uger...

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk