Augusta National og Masters Tournament er kendt for at være traditionalister, også selvom man teknologisk er langt fremme, så man bl.a. har kunnet se alle slag fra alle spillere siden 2020.
I USA har det gennem mange år været CBS Sports og ESPN, der har sendt Masters, men fra næste år kan man også streame lidt på Amazon Prime Video. Og det er en lidt, da man udvider sendingen torsdag og fredag, så Amazon Prime Video sender to timer dagligt fra kl. 13 – 15 lokal tid inden ESPN sender fra kl. 15 19:30.
Det er endnu uklart, om det så også betyder, at der i Danmark kommer to timers yderligere dækning torsdag og fredag.
I weekendens finalerunder sender Paramount+ direkte fra kl. 12 – 14 inden CBS sender direkte fra 14 – 17, og det er altså i USA vi taler om her.
– At samarbejde med Amazon, er en spændende mulighed for Masters Tournaments og fans, siger Augusta National Golf Club bestyrelsesformanden Fred Riley i en pressemeddelelse og fortsætter:
– Vi er stolte over vores langvarige partnerskab med CBS Sports og ESPN, som har sat de højeste standarder for dækningen af Masters. Tilføjelsen af Amazon vil udvide vores muligheder for hvordan turneringen præsenteres og nydes.
Masters spilles fra den 9. – 12. april 2026.



