TGLAtlanta vandt sæsonpremieren i indendørsligaen TGL

Atlanta vandt sæsonpremieren i indendørsligaen TGL

Premieren på den anden sæson af TGL presented by SoFi blev spillet søndag med en re-match af 2025 finalen, hvor Atlanta Drive GC vandt over New York Golf Club.

Atlanta vandt 2025 finalen, og vandt igen over New York efter en dramatisk afslutning hvor Billy Horschel præsterede en afgørende eagle.

Formatet – forbedringer siden sidste år

I TGL spilles en match over 15 huller, og de første 9 huller er “Triples” med 3-mod-3, hvor man skiftes til at slå, mens de sidste 6 huller er “Singles”. Med specialudviklet Full Swing teknologi spilles der simultatorgolf til en gigantisk storskærm på omkring 20 x 14 meter. Der spilles fra teested, fairways og rough fra græs ligesom fairway-bunker slag spilles fra sand. Alle matcher spilles i SoFi Center, der er bygget til formålet i Palm Beach Gardens, Florida.

Fra omkring 45 meter og ind skifter man fra simulatorgolf, da der nu spilles til en stor green med bunkers omkring. Den kan drejes rundt, og med små motorer kan man justere hældningerne. På den måde kan man spille forskellige huller. I år er putting-området øget med 38 %, og man er gået fra tre små bunkers til to store. Det giver også flere muligheder for pinplaceringer.

Nogle af hullerne fra sidste år er også forbedret, og der er kommet nye huller til. For tilskuere og seere vil det første man bemærker dog nok være den markant forbedrede grafik på storskærmen.

Der er 6 hold i ligaen, der udvides til (mindst) 7 i 2027 da Motor City Golf Club er offentliggjort som kommende hold.

Atlanta med to reserver på holdet

Atlanta udgøres af Justin Thomas, Patrick Cantlay, Billy Horschel og Lucas Glover. I første runde var der dog kun Billy Horschel på holdet, mens Chris Gotterup og Corey Conners var med som reserver.

New York Golf Club er med Cameron Young, Xander Schauffele, Rickie Fowler og Matt Fitzpatrick. Fowler sad over, så Young, Schauffele og Fitzpatrick spillede.

New York kom 1 foran på 4. hul inden Atlanta udlignede på 8. hul og kom 2 foran efter de kastede hammeren og vandt 9. hul. Atlanta var således foran 3 – 1 efter de 9 Triples huller.

Det blev 4 – 1 da Chris Gotterup vandt den 1. single over Cameron Young, men så vandt New York tre af de næste 4 singler, så stillingen var 4 – 4 inden sidste hul.



Her kastede Atlanta hammeren inden starten, og senere sikrede Billy Horschel sejren med et holet eagleputt fra godt 11 meter. Xander Schauffele havde et 4 meter putt for at dele, men missede. Det var også Billy Horschel der sikrede det afgørende point, da Atlanta vandt 2025 finalen.

Næste match er Boston Common Golf mod Los Angeles Golf Club på lørdag den 3. januar.

New York GC – Atlanta Drive GC, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Ry Golf sætter yderligere strøm til udviklingen

Ry Golf har indledt 2026 med at foretage nye investeringer i den grønne omstilling af driften og faciliteterne. Således er der blevet opsat ladestandere...

Søren Hansen debuterer på Legends Tour med Thomas Bjørn og Anders Hansen

51-årige Søren Hansen debuterer på den europæiske senior tour i denne uge, da han er på startlisten i Staysure Marbella Legends på Staysure Legends...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk