Challenge TourArnaus vandt finalen, men Joachim B Hansen vandt Challenge Tour ranglisten

Arnaus vandt finalen, men Joachim B Hansen vandt Challenge Tour ranglisten

Adri Arnaus vandt Challenge Tour sæsonfinalen Ras Al Khaimah Challenge Tour Grand Final. Joachim B Hansen blev delt nr. 13, hvilket var nok til, at han som den blot anden dansker nogensinde vinder årets Challenge Tour rangliste. Top-15 har kvalificeret sig til Europa Touren.

Efter en stille første runde i par gik Joachim de følgende to runder i -5, så han begyndte finalerunden på en 6. plads i -10. Ét slag fra andenpladsen og fire slag efter Adri Arnaus på førstepladsen i -10.

Desværre gik Joachim finalerunden i +3, så han faldt tilbage til en delt 13. plads i -7, men det var nok til at han vandt Challenge Tour ranglisten foran Adri Arnaus.

Joachim er som nævnt den anden dansker som vinder ranglisten. Thomas Bjørn vandt ranglisten i 1995, og blandt de øvrige vindere er Henrik Stenson i 2000, Tommy Fleetwood i 2011 og Andrew “Beef” Johnston i 2014.

Adri Arnaus vandt sæsonfinalen foran Victor Perez

Med en finalerunde i -3 vandt Adri Arnaus i -17 foran Victor Perez i -16. Med en sejr ville Victor Perez have vundet Challenge Tour ranglisten, men heldigvis for Joachim lykkedes det ikke for ham.

Daan Huizing blev nr. 3 i -15 efter bl.a. en dobbeltbogey på 17. hul, og det var ikke nok for ham til at komme på Europa Touren, da han skulle have en udelt andenplads for at slutte i top-15.

Romain Langasque blev nr. 4 i -14 foran Sean Crocker i -11.

Arnaus’ første sejr på Challenge Touren – vandt Alps Tour 2017

Det var 24-årige Adri Arnaus’ første sejr på Challenge Touren. I 2017 vandt han ranglisten på Alps Tour, der kan sammenlignes med ECCO Tour, og nu er han allerede på Europa Touren. I 2016 blev Alps Tour i øvrigt vundet af Matt Wallace, som siden har fået sit gennembrud på Europa Touren med fire sejre heriblandt Made in Denmark 2018.

Ras Al Khaimah Challenge Tour Grand Final, resultat

Bonus på 30.000 € til Joachim

Der var en ekstra bonus på samlet 60.000 € til top-3 på Road to Ras Al Khaimah, som også tæller på den endelige Road to Ras Al Khaimah rangliste. Joachim fik 30.000 € i bonus, mens der var 20.000 € til Adria Arnaus og 10.000 € til Victor Perez.

Joachim vinder ranglisten med 222.320 Point foran Adria Arnaus med 205.836 og Victor Perez med 194.236.

Joachim vinder ranglisten, men Koivu får det bedste kort

Følgende 15 spillere har kvalificeret sig til Europa Touren. De 15 får et godt Europa Tour kort foran spillerene fra Tourskolen, hvor Second Stage med 16 danskere spilles i disse dage.

Selvom Joachim vinder Challenge Tour ranglisten, så får han dog kun det næstbedste kort blandt de 15 fra Challenge Touren. Det skyldes, at finske Kim Koivu på 8. pladsen formåede at vinde tre turneringer i sæsonen, så han kommer i kategorien lige foran de 14 andre nedenfor, men det får dog næppe nogen reel betydning ift. adgang til turneringer.

Nr.SpillerLandPoint
1Joachim B HansenDanmark222.320
2Adri ArnausSpanien205.836
3Victor PerezFrankrig194.236
4Kalle SamoojaFinand140.243
5Sebastian SöderbergSverige140.167
6Jack Singh BrarEngland128.582
7Grant ForresterSkotland127.502
8Kim KoivuFinland126.673
9Stuart ManleyWales120.258
10Liam JohnsonSkotland119.169
11Sean CrockerUSA115.074
12Robert MacIntyreSkotland114.368
13Lorenzo GagliItalien113.893
14David LawSkotland108.107
15Pedro FigueiredoPortugal  94.340

Road to Ras Al Khaimah ranglisten, resultat

Tre år med sæsonfinale i Ras Al Khaimah

Efter tre år med sæsonfinale i Oman og to år i Dubai var Challenge Tourens sæsonfinale flyttet til Ras Al Khaimah på en foreløbig tre-årig aftale.

Ras Al Khaimah er ét af de syv Forenede Arabiske Emirater men mindre kendt end f.eks. Dubai og Abu Dhabi. Noget man gerne vil ændre på med store sportsbegivenheder, som Challenge Tourens sæsonfinale.

Adri Arnaus – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nu er Guy Kinnings direktør for European Tour Group

Den 2. april 2024 overtog Guy Kinnings jobbet som direktør for European Tour Group, som bl.a. står bag DP World Tour og Challenge Tour....

33-årig dobbelt LPGA major-vinder indstiller karrieren

33-årige So Yeon Ryu fra Sydkorea indstiller karrieren efter Chevron Championship, der er årets første LPGA major. Den tidligere verdensetter offentliggjorde det for nogle uger...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk