PopulærtLadies European TourAnna Nordqvist vandt Evian Championship

Anna Nordqvist vandt Evian Championship

Svenske Anna Nordqvist vandt Evian Championship efter omspil mod amerikanske Brittany Altomare. Det var årets sidste major, som blev afviklet over blot tre runder, da første runde blev aflyst af kraftig regn.

Som nr. 15 inden finalerunden var en top-10 placering indenfor rækkevidde for Nicole Broch Larsen, men efter en finalerunde i +2 sluttede hun som nr. 18 i -1 sammen med bl.a. den forsvarende mester In Gee Chun. Efter runder i par og +7 var Emily K Pedersen fire slag fra at klare cuttet til finalerunden.

Nordqvist vandt efter omspil

Efter finalerunder i -5 sluttede Anna Nordqvist og Brittany Altomare i -9 inden Nordqvist vandt omspillet med en bogey på det svære par-4 hul 18, hvor Altomare lavede en dobbeltbogey.

Særligt Lydia Ko og Moriya Jutanugarn var også tæt på at komme med i omspillet, men som Nordqvist afsluttede de finalerunden med en bogey på 18. hul, så de delte 3. pladsen i -8 med Katherine Kirk.

Omspillet blev spillet i silende regn, så greenkeeperne måtte fjerne vand på greenen, som det kan ses på billedet nedenfor.

Sei Young Kim og Shanshan Feng delte 6. pladsen i -7.

Greenkeepere fjerner vand fra greenen under omspillet i Evian Championship 2017 – Foto: Ladies European Tour
Nordqvists anden major

Det var 30-årige Anna Nordqvists anden major sejr, da hendes første professionelle sejr var i McDonald’s LPGA Championship 2009, som nu hedder Women’s PGA Championship.

Sidste år var hun i omspil om sejren i U.S. Women’s Open, som blev vundet af Brittany Lang, da Nordqvist fik to straffeslag for at berøre sandet i en bunker. En episode der var med til at R&A og USGA tilføjede en ny Decision til Golfreglerne.

Det var hendes ottende sejr på LPGA og den anden i år, da hun vandt Bank of Hope Founders Cup i marts. På LET var det hendes tredje sejr i karrieren.

Kontroversielt at annullere torsdagens scores

I torsdags begyndte man på første runde, men efter et kraftigt regnvejr blev spillet indstillet og runden annulleret. Torsdagens scores var således ikke tællende, hvilket der var meget delte meninger omkring. Dels i forhold til om det var fair, at nogle scores ikke var tællende, og dels at en major skulle afgøres over tre runder.

Blandt andet nåede Sung Hyun Park at spille 9 huller torsdag i +6. Den dårlige start var således ikke tællende, og da hun så spillede første runde fredag tog hun føringen med en runde i -8. Efter runder i +2 og +6 sluttede hun dog som nr. 26 i par.

Evian Championship, resultat

Fem majors på LPGA men kun to på LET

Mens der hos herrerne er enighed om de fire internationale majors, så tæller damernes majors ikke på alle tours.

LPGA er den førende tour, så der tages oftest udgangspunkt i deres majors, som der er fem af; ANA Inspiration, KPMG Women’s PGA Championship, US Women’s Open, Ricoh Women’s British Open og Evian Championship.

De amerikanske majors tæller ikke på Ladies European Tour, hvor kun Ricoh Women’s British Open og Evian Championship tæller som majors.

Brittany Altomare – Foto: Ladies European Tour

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, 22. april 2024

Scottie Scheffler vandt RBC Heritage, og verdensetteren har nu vundet 4 af sine seneste 5 turneringer! Det var en Signature Event med en præmiesum...

Se putting clinic med Rory McIlroy

Op til Hero Dubai Desert Classic i januar gav Rory McIlrpoy en putting clinic for inviterede gæster. DP World Tour har lavet en video...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk