HotelPlanner TourAnders Emil Ejlersen vandt Dormy Open på HotelPlanner Tour

Anders Emil Ejlersen vandt Dormy Open på HotelPlanner Tour

Med tre birdies på sine sidste 4 huller vandt Anders Emil Ejlersen noget overraskende sin første HotelPlanner Tour sejr i Dormy Open på Upsala Golf Club i Sverige. Han var med på en invitation, og efter tre missede cuts i år vandt han i sin 6. start på HotelPlanner Tour.

Inden finalerunden havde Anders Emil Ejlersen føringen i -18 foran Jonathan Gøth-Rasmussen og Jamie Rutherford i -17.

Med tre birdies i træk fra 15. hul havde Anders Emil Ejlersen en føring på to slag inden sidste hul, så der var råd til en bogey for en runde i -6.

Anders Emil Ejlersen vandt i -24 foran Haraldur Magnus fra Island i -23 og Vince van Veen fra Holland i -22.

Jonathan Gøth-Rasmussen gik -4 og delte 4. pladsen i -21 med John Gough.

Joachim B Hansen begyndte dagen som 52 i -6, og med en runde i +1 blev han nr. 60 i -5.



Martin Simonsen, Jeppe Kristian Andersen, Peter Launer Bæk, Nicolai Kristensen, Oliver Hundebøll, Christoffer Bring, Kasper Nyland, og Jens Kristian Thysted missede cuttet.

Tre missede cuts i år – nu er han nr. 46

26-årige Anders Emil Ejlersen kom med på en invitation sent søndag. Det er den fjerde HotelPlanner Tour turnering han spiller i år, og han var langt fra at klare cuttet i de første tre. Han spillede den danske turnering i 2022 og 2019, hvor han blev nr. 33, så det var hans blot 6. HotelPlanner Tour turnering nogensinde.

Han har primært spillet på Nordic League i år, hvor han er nr. 41 på ranglisten, men efter ugens sejr er han nu nr. 46 på HotelPlanner Tourens Road to Mallorca rangliste, og han er sikker på et kort i 2026.

Dormy Open, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Austin Hitt på PGA Tour efter sejr i Korn Ferry Tour sæsonfinalen

Austin Hitt vandt Korn Ferry Tour sæsonfinalen Korn Ferry Tour Championship presented by Virginia’s Richmond og rykkede i top-20 på ranglisten, som nu har...

Jacob Skov Olesen igen tæt på sejren – Grant Forrest vandt Open de España

Jacob Skov Olesen spillede med om sejren helt til det sidste, da Grant Forrest vandt Open de España presented by Madrid og kvalificerede sig...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk