AnbefaletAmy med Downs syndrom stjal publikums hjerter på 16. i Phoenix

Amy med Downs syndrom stjal publikums hjerter på 16. i Phoenix

I tirsdags op til Waste Management Phoenix Open fik Amy Bockerstette mulighed for at møde den forsvarende mester Gary Woodland og Matt Kuchar på 16. hul, som man kan se det i videoen ovenfor.

Amy Bockerstette er en ivrig og dygtig golfspiller med Downs syndrom. Faktisk så god at hun som den første med Downs syndrom har fået et sports-stipendium til et amerikansk college.

Det var derfor oplagt, at hun takkede ja, da de spurgte, om hun ville spille hullet foran de mange tilskuere.

Teeslaget fra godt 100 meter slog hun i bunkeren, men som man kan se i videoen ovenfor, var det ikke noget problem.

Gary Woodland sagde efterfølgende, at han havde tilbudt hende at tage bolden op af bunkeren, men hun ville gerne slå slaget. Og det gjorde hun på flotteste vis, som man kan se i videoen ovenfor.

Woodland: – Hun er en inspiration for os alle

Amy Bockerstette fik en stor oplevelse, og det samme gjorde Gary Woodland, der vandt turneringen sidste år:

– Jeg har prøvet mange sjove ting på en golfbane, men det var det mest fantastiske, jeg nogensinde har oplevet. Hun var fænomenal, sagde Gary Woodland på et pressemøde onsdag og uddybede senere:

– Jeg sagde til hende, at hun er en inspiration for os alle, og vi kan lære af hende. Hun har overvundet en masse alvorlige udfordringer og fænomenal. Hun var så sød, begejstret og glad, hvilket vi alle kan lære af.

Den første med sports-stipendium på college

Sidste år blev Amy Bockerstette den første med Downs syndrom, som har fået et sports-scholarship (stipendium, red.) til et college, da hun lavede en aftale med Paradise Valley Community College.

Hendes primære lærer i High School havde anbefalet hende at fortsætte på college, hvor hun blev optaget. Efterfølgende havde hendes far spurgt, om hun på nogen måde kunne blive en del af golfholdet, hvilket resulterede i et stipendium, hvilket man kan læse mere om på azcentral.com.

Waste Management Phoenix Open sendes direkte på GOLFTV og Eurosport 2. Se ugens sendetiderne på www.19hul.dk/tv.

Waste Management Phoenix Open, leaderboard

16. hul på TPC Scottsdale under Waste Management Phoenix Open – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

20 mio. $ – så meget tjente spillerne i Masters 2024

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

Er der “gummiarm” i dansk golf?

Dansk golf er i rivende udvikling - altså når vi selv skal sige det. Dog forekommer det mig, at når danske golfspillere endelig kommer...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk