Sunshine Ladies TourAmatør vandt med otte slag på Sunshine Ladies Tour

Amatør vandt med otte slag på Sunshine Ladies Tour

Amatøren Caitlyn Macnab vandt en suveræn sejr i Jabra Ladies Classic på den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour, hvor Linette Holmslykke blev nr. 31 på Glendower GC.

Linette Holmslykke klarede lige cuttet efter anden runde som nr. 31 i +9, og med en runde i +4 blev hun nr. 31 i +13.

Caitlyn Macnab vandt med otte slag

Inden finalerunden førte den sydafrikanske amatør Caitlyn Macnab i -7 foran Lindi Coetzee i -6 og Lee-Anne Pace i -4.

Caitlyn Macnab var dagens bedste med en runde i -5, så hun vandt en suveræn sejr  i -12 foran Nicole Garcia og Lindi Coetzee i -4.

Kelsey Nicholas og Lee-Anne Pace delte 4. pladsen i +1.

Første amatørsejr siden 2007

19-årige Caitlyn Macnab har vundet en række store amatørturneringer heriblandt South African Women’s Amateur 2020.

Hun er den første amatør der vinder på den sydafrikanske professionelle tour siden Ashleigh Buhai som amatør vandt South African Women’s Open 2007 (Buhai vandt også som 14-årig amatør i 2004 og som professionel i 2018).

Seks turneringer i sæsonen

Det var den anden af seks turneringer i den 8. sæson på den sydafrikanske Sunshine Ladies Tour. Der blev spillet om 600.000 R svarende til 260.000 danske kroner.

De seks turneringer spilles seks uger i træk, og fra på onsdag den 21. april spilles SuperSport Ladies Challenge på Gary Player Country Club, hvor Linette Holmslykke også er med.

Den suverænt største turnering på Sunshine Ladies Tour er Investec SA Women’s Open med en præmiesum på 200.000 €. Det er den sjette og sidste turnering fra den 13. maj, og den tæller også til Ladies Europa Tour, hvor det er sæsonens første turnering.

Jabra Ladies Classic, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Se en række forrygende slag fra sponsortelte på PGA Tour

PGA Tour har samlet nogle af de bedste slag fra sponsortelte under turneringer. Indimellem slår spillerne så skæve slag, at deres bold ligger i sponsortelte,...

Dansk trio i par-turnering på PGA Tour

Nicolai og Rasmus Højgaard spiller sammen og Thorbjørn Olesen med Matt Wallace i PGA Tour holdturneringen Zurich Classic of New Orleans. Selvom der spilles...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk