ECCO TourAdam Wallin vandt Sand Valley Spring Series Final på 5. omspilshul

Adam Wallin vandt Sand Valley Spring Series Final på 5. omspilshul

Svenske Adam Wallin, der vandt 4 Nordic League sejre og ranglisten sidste år, vandt Sand Valley Spring Series Final, der var den tredje og sidste ECCO Tour turnering i Polen.

Inden finalerunden var Sebastian Friedrichsen nr. 1 i -17 foran svenskerne David Lundgren og David Nordfors i -15. Anders Emil Ejlersen var nr. 4 i -14.

Men svenske Adam Wallin tog føringen i klubhuset i -21 efter en finalerunde i -8, og han blev matchet i -21 da Anders Emil Ejlersen gik finalerunden i -7.  Sebastian Friedrichsen var også i -21 efter 16 huller, men lavede så bogey på 16. hul, men han kom med i omspillet efter en birdie på 18. for en runde i -4.

De tre skulle i omspil, og Anders Emil Ejlersen røg ud med en par på første omspilshul, hvor Adam Wallin og Sebastian Friedrichsen lavede birdies. De to fortsatte omspillet helt frem til femte omspilshul, banens 18., hvor Adam Wallin sikrede sig sejren med en birdie.

Svenskerne Adam Andersson og David Nyfjäll delte 4. pladsen i -20.

Bjørn la Cour Søborg og Martin Leth Simonsen delte 6. pladsen i -17, Oliver Hundebøll Jørgensen nr. 12 i -15, Jamie Tofte Nielsen nr. 14 i -14 og Claes Thrane Borregaard nr. 17 i -13.

Emil Tingsted Blum, Jacob Worm Agerschou, Frederik Birkelund, William Gøth-Rasmussen og Kasper Nyland delte 22 pladsen i -12, Christian Jacobsen blev nr. 33 i -10, August Thor Høst og Joachim B Hansen nr. 42 i -8, mens Kristian Svinth Dideriksen og Mathias Ballard delte 49. pladsen i -7.

De øvrige danskere missede cuttet heriblandt Kristian Hjorth Bressum, Morten Ørum Madsen, Christoffer Bring, John Axelsen, Kristoffer Max og Jens Kristian Thysted.

Første cut som professionel for Claes Thrane Borregaard 

25-årige Claes Thrane Borregaard på 17. pladsen klarede sit første cut som professionel. Han debuterede som professionel i Polen, hvor han missede cuttet i de første to turneringer.

Han fik sit helt store gennembrud i 2025, hvor han i en længere periode var bedste dansker på amatørernes verdensrangliste uden at være en del af det danske landshold. Som eneste dansker kvalificerede han sig til college-finalen 2025 i USA, der blev vundet af Michael La Sasso. Det var medvirkende til, at han blev udtaget til et DGU landsholdet for første gang, og han blev europæisk topscorer ved St. Andrews Trophy, som Storbritannien og Irland vandt. Han var også med til VM for hold / Eisenhower Trophy, hvor Danmark fik en vigtig 7. plads da Sydafrika vandt.

I efteråret var Claes Thrane Borregaard videre til Second Stage på DP World Tour Tourskolen, men måtte trække sig efter et stressbrud på et ribben, og siden har han måttet holde en længere pause frem til nu, hvor han så er debuteret som professionel.

Adam Wallin vandt Nordic League ranglisten sidste år

24-årige Adam Wallin vandt fire Nordic League turneringer sidste år, og vandt også ranglisten. Han har kategori 12 på HotelPlanner Tour i år, men som følge af krigen i Mellemøsten spilles næste turnering først den 7. maj. De skulle have spillet i Abu Dhabi i denne uge, så Wallin var formentlig med i Polen for at holde turneringsformen ved lige.

Wallin har fået en fin start på HotelPlanner Tour, hvor han er nr. 33 på ranglisten ikke mindst efter en 6. plads i DP World PGTI Open i Indien.

Sand Valley Spring Series Final, resultat

Sebastian Friedrichsen – Foto: @danish.golf

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Darren Clarke vandt med ny makker, da Thomas Bjørn er skadet

Thomas Bjørn er skadet, så Darren Clarke måtte finde ny makker i titelforsvaret af American Family Insurance Championship. Det blev Ben Crane, og sammen...

Nelly Korda vandt US Women’s Open

Nelly Korda vandt US Women’s Open presented by Ally på Riviera Country Club i Californien. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor. Nanna Koerstz Madsen...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk