PopulærtPGA TourAdam Scott vandt duellen mod Sergio Garcia

Adam Scott vandt duellen mod Sergio Garcia

Honda Classic havde udviklet sig til en duel mellem Adam Scott og Sergio Garcia, som delte føringen i -9 efter tredje runde. De var fire slag foran Blayne Barber på den svære PGA National.

Tidligt på finalerunden kom Scott foran med to slag, men efter bogeys på 9. og 10. hul var stillingen lige. Da Garcia missede et kort par putt på 11. hul kom Scott foran igen, og føringen blev udbygget til to slag, da Scott lavede birdie på 12. hul.

Med en birdie på 14. hul lagde Garcia igen pres på Scott, men de spillede begge de sidste 3 huller i +1, så Adam Scott vandt i -9 foran Garcia i -8.

Blayne Barber og Justin Thomas delte 3. pladsen i -5, mens Graeme McDowell blev nr. 5 i -4. Vijay Singh og Rickie Fowler delte 6. pladsen i -3.

Phil Mickelson blev nr. 37 i +3 og den forsvarende mester Padraig Harrington sluttede på 43. pladsen i +4.

12. PGA Tour sejr for Scott
Det var 35-årige Adam Scotts 12. PGA Tour sejr i karrieren, og den første siden Crowne Plaza Invitational at Colonial 2014.

På Europa Touren har Adam Scott vundet 9 turneringer, hvoraf WGC – Bridgestone Invitational 2011 og Masters 2013 er tællende på begge tours.

The Honda Classic, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Nu er Guy Kinnings direktør for European Tour Group

Den 2. april 2024 overtog Guy Kinnings jobbet som direktør for European Tour Group, som bl.a. står bag DP World Tour og Challenge Tour....

33-årig dobbelt LPGA major-vinder indstiller karrieren

33-årige So Yeon Ryu fra Sydkorea indstiller karrieren efter Chevron Championship, der er årets første LPGA major. Den tidligere verdensetter offentliggjorde det for nogle uger...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk