PopulærtPGA Tour6 fra top-10 i verden er med i Hero World Challenge 2025

6 fra top-10 i verden er med i Hero World Challenge 2025

Tiger Woods kan endnu engang byde velkommen til 20 meget stærkere spillere på Bahamas, når Hero World Challenge spilles fra den 4. – 7. december på Albany GC. Der er 6 fra top-10 og 13 fra top-25 på verdensranglisten i feltet, som er uden Tiger Woods.

Den første del af feltet blev offentliggjort tidligere på måneden, og nu er Jordan Spieth, Billy Horschel og Akshay Bhatia udtaget som de tre inviterede spillere.

Scottie Scheffler er dobbelt forsvarende mester, da han vandt i 2023 og igen i 2024.

Tiger er blevet opereret to gange i år

Tiger Woods er som ventet ikke selv med i feltet. Han har flere gange brugt turneringen til et comeback, men deltog heller ikke sidste år. Tiger har ikke spillet turneringer i år. I marts blev han opereret efter en overrevet akillessene i venstre ben, og i begyndelsen af oktober blev han for syvende gang opereret i ryggen.

17 er kvalificeret til turneringen

Hero World Challenge tæller til verdensranglisten, men ikke til PGA Tour ranglisterne, og det er ikke en officiel sejr på PGA Tour.

Det er kun tre af de 20 i feltet der er inviteret. De kvalificerede er den forsvarende mester, årets fire major vindere, vinderen af Players Championship og derefter fyldes op til 17 fra toppen af verdensranglisten.

Flere fravælger at spille på Bahamas i begyndelsen af december, men ved tilmeldingsfristen efter Tour Championship var de 17 kvalificerede alle i top-28 på verdensranglisten.



Nedenfor ses feltet med placering på verdensranglisten pr. 27. oktober 2025. Kvalifikationsdatoen var den 25. august, efter Tour Championship, og den placering er nævnt i parentes.

LandOWGR (25. aug)
Scottie SchefflerUSA1 (1)
Xander SchauffeleUSA3 (3)
J.J. SpaunUSA6 (7)
Robert MacIntyreSkotland7 (9)
Justin ThomasUSA8 (5)
Justin RoseEngland9 (12)
Harris EnglishUSA13 (10)
Keegan BradleyUSA14 (11)
Sepp StrakaØstrig15 (13)
Hideki MatsuyamaJapan18 (16)
Cameron YoungUSA19 (20)
Patrick CantlayUSA22 (21)
Sam BurnsUSA24 (22)
Chris GotterupUSA26 (26)
Corey ConnersCanada27 (24)
Brian HarmanUSA32 (28)
Wyndham ClarkUSA33 (27)
Akshay BhatiaUSA38 (35)
Billy HorschelUSA40 (33)
Jordan SpiethUSA62 (48)

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Frøer og store fans – Inside The Open, tirsdag

I Inside The Open videoerne kommer man lidt med bag kulissen og ser billeder, der ikke normalt bliver vist på tv. Ovenfor er det fra...

Se video med ændringer af Royal Birkdale fra 2017 til 2026

Royal Birkdale er vært for The Open 2026, og siden senest værtsskab i 2017 er der lavet flere ændringer. Det kan man se i ...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk