AnbefaletKjeldsen og Thorbjørn vandt World Cup

Kjeldsen og Thorbjørn vandt World Cup

Søren Kjeldsen og Thorbjørn Olesen vandt en historisk stor dansk sejr ved ISPS HANDA World Cup of Golf på Kingston Heath Golf Club i Melbourne, Australien. En sejr der giver dem kr. 18 mio. til deling. Se højdepunkter fra finalerunden i videoen ovenfor.

Danskerne førte med fire slag inden søndagens finalerunde, hvor der blev spillet fourball. Kjeldsen og Thorbjørn kom under pres, da de spillede for-ni i par efter en birdie på 6. og en bogey på 8. hul, men det endte med en overbevisende dansk sejr.

En overgang førte Kjeldsen og Thorbjørn kun med ét slag, men de kom meget stærkt tilbage med fem birdies på 6 huller fra 10. til 15. hul. Thorbjørn sluttede af med en flot birdie på 18. hul, for en dansk finalerunde i -6 og en sejr på fire slag.

Kjeldsen og Thorbjørn vandt i -20 foran Victor Dubuisson og Romain Langasque fra Frankrig, Wu Ashun og Li Haotong fra Kina samt Rickie Fowler og Jimmy Walker fra USA i -16.

Alex Noren og David Lingmerth fra Sverige blev nr. 5 i -15 efter dagens bedste runde i -10.

9 mio. til både Kjeldsen og Thorbjørn
De 28 hold spillede om en præmiesum på hele $ 8 mio., hvoraf Kjeldsen og Thorbjørn får $ 2,56 mio. til deling. Det svarer til, at de hver især får en præmiecheck på kr. 9 mio.! Se hele fordelingen af præmiesummen i denne artikel. Pengene tæller dog ikke på Race to Dubai ranglisten, ligesom man ikke spillede om verdensranglistepoint, da det var en holdturnering.

Søren Kjeldsen deltog i World Cup for sjette gang i karrieren, mens Thorbjørn Olesen var med for tredje gang.

Viasat Golf genudsender finalerunden søndag fra kl. 11 – 16.

ISPS Handa World Cup of Golf, resultat

Thomas Bjørn og Søren Hansen blev nr. 2 i 2001
Danmarks hidtil bedste resultat ved World Cup var en 2. plads i 2001, hvor Thomas Bjørn og Søren Hansen var i omspil om sejren. Et omspil som blev vundet af Ernie Els og Retief Goosen fra Sydafrika, mens Danmark delte 2. pladsen med Michael Campbell og David Smail fra New Zealand samt David Duval og Tiger Woods fra USA.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Verdensranglisterne, 15. april 2024

Scottie Scheffler udbyggede sin føring som verdens bedste med sin anden Masters sejr på tre år. Og Ludvig Åberg er nu helt fremme på...

Nanna og Emily er med i årets første LPGA major i Texas

Efter Masters i sidste uge er det nu kvinderne på LPGA, som spiller deres første af fem majors i denne uge. Nanna Koerstz Madsen...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk